Grøn mad fra en daginstitution

Blomkålssuppe.

Blomkålssuppe.

Lækker og nem blomkålssuppe med kartoffel.

De fleste kan lide en lækker og cremet blomkålssuppe, og den er især lækker på kolde efterårs- og vinterdage. Den er super let at lave, og kræver ikke mange ingredienser. Blomkål er tilmed sundt og har en dejlig mild smag, som selv de fleste børn kan lide. Server suppen med diverse toppings efter eget valg f.eks. suppehorn, græskarkerner eller nogle spændende rester du skal have brugt. Det kunne være ris eller pasta, eller en rest kød. En skive groft brød, croutoner eller rugbrød er med til at gøre suppen mere mættende. Hvis du gerne vil have gode planteproteiner til suppen så prøv ristede kikærter.

Opskrift

Blomkålssuppe.

Servings: 4 pers.

Ingredienser

  • 1 stort løg groft hakket
  • 1 fed hvidløg
  • 5 kartofler
  • 7 dl. vand
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. basilikum
  • 1 tsk. salt
  • peber
  • 750 gr. blomkål frisk eller frost
  • 2 dl. havrefløde eller alm. fløde

Sådan gør du

  • Halver kartoflerne hvis der er store og kog dem sammen med løg og hvidløg i vand tilsat, krydderier, salt og peber. Kog det ved middelhøj varme i ca. 10-15 minutter, eller indtil kartoflerne er næsten møre.
  • Tilsæt blomkålen og lad det koge med i ca. 10-20 minutter alt afhængig af om det er frisk eller frost. Indtil blomkålen er mør nok til at blende.
  • Tilsæt fløden og blend suppen til den ønskede konsistens. Smag til og juster evt. med mere kogende vand, hvis du synes suppen er for tyk.
  • Server suppen med groft brød og diverse toppings efter eget valg.
  • Suppen kan holde 4-5 dage i køleskab. Den kan også fryses.
God fornøjelse