Grøn mad fra en daginstitution

Gulerodskagegrød

Gulerodskagegrød

Morgenmadsversion af gulerodskagegrød.

Denne lækre gulerodskagegrød smager som en lun kombination af gulerodskage og cheesecake, men dog i en mere nærende variation. Den er lavet med grovvalsede havregryn fulde af fibre, og så er den fyldt med varme krydderier og søde gulerødder. Når du serverer den med en cremet skyr/flødeoste topping, er den bare lige lidt ekstra luksuriøs og mættende. Drys den med hakkede valnødder og rosiner som prikken over i’et.

Opskrift

Gulerodskagegrød

Servings: 4 pers.

Ingredienser

  • 5 dl. grovvalsede havregryn
  • 1 gulerod revet
  • 6 dl. mælk efter eget valg
  • 4-6 dl. vand
  • 3 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1/2 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. vaniliesukker
  • evt. 1 spsk. dadelsukker el. alm. sukker
  • Fødeostetopping:
  • 4 dl. skyr
  • 1 lille flødeost naturel 150 gr.
  • 1 spsk. agavesirup
  • 1/2 spsk. citronsaft
  • lidt revet citronskal
  • Øvrige toppings:
  • hakkede valnødder eller andre nødder.
  • rosiner

Sådan gør du

  • Bland alle ingerdienserne til grøden i en gryde og kog den ved svag varme til den har den ønskede koistens. Husk at røre rundt, så den ikke brænder fast, og bliver mere cremet i konsistensen. Spæd evt. op med vand, hvis du synes grøden er for tyk.
  • Bland ingredienserne til flødeostetopping.
  • Server grøden med med flødeostecremen og de øvrige toppings bestående af rosiner og hakkede valnødder.
  • Grøden og flødeostecremen kan gøet holde sig i fryseren i nogle dage. ikke velegnet til frysning.

Tips.

Når man laver gulerodskagegrød sammen med børnene, kan det være sjovt både for en selv og dem, at eksperimentere med forskellige toppings og smagskombinationer. Lad f.eks. børnene dufte til krydderierne og være med til at vælge. Du kan bl.a også bruge krydderier som allehånde og nelliker, ud over dem nævnt i opskriften. Andre gode toppings er hakket mørk chokolade, ristede kokosflager, bær og æbletern.

God fornøjelse