Mexikansk gryderet med sorte bønner.
Mexigryde er en gryderet med sorte bønner og en masse gode grøntsager. I stedet for kød er der brugt Plant mate mince. Du kan servere mexigryde helt plantebaseret med bulgur, guacamole og en råkost. Du kan også servere den helt traditionelt med f.eks.creme fraiche, tortilla chips, revet cheddar og ris. Gryderetten er både let og billig at lave. Den kan nydes af både store og små, og du kan selv justere, hvor stærk du laver den, afhængig af din familie. Du tilsætter bare mere tacokrydderi. Du kan evt. også prøve at servere retten med plantebaserede versioner af creme fraiche og ost. Hvis du vil vide mere om Plant mate så er der et link her.

Mexigryde
Servings: 4 pers.
Ingredienser
- 1 spsk. olivenolie
- 1 løg i tern
- 3 fed hvidløg finthakket
- 1 lille ds. tomatkoncentrat. 40 gr.
- 200 gr. brune champignon finthakket
- 1 spsk. tacokrydderi
- 40 gr. plant mate mince
- 4 dl. vand
- 1 1/2 grøntsagsbouillonterning
- 1/2 rød peberfrugt i tern
- 125 gr. majs
- 1 ds. sorte bønner, drænet og skyllet.
- 1 ds. flåede hakkede tomater
- smag til med salt og peber
Sådan gør du
- Afvej plant mate, tilsæt 1/2 bouillonterning og hæld 4 dl. kogende vand over, lad det stå og trække.
- Varm olien op i en stor gryde ved ret høj varme. Svits løg, champignon og hvidløg.
- Tilsæt tomat koncentrat og tacokrydderi og lad det svitse med lidt.
- Tilsæt plant mate og væden til gryderetten sammen med de sorte bønner, flåede tomater og 1 bouillonterning.
- Lad retten simre 15 minutter inden du tilsætter majs og rød peber.
- Lad det simre yderliger 5-10 minutter og smag til med salt og peber.
- Server med ris eller bulgur til mexigryde, samt noget grønt efter eget valg.Retten kan holde sig i køleskab i 3-4 dage og kan fryses.


