Linsebolognese, et godt sted at begynde.
Linsebolognese er en af børnenes favoritter, og er et oplagt sted at starte, hvis man vil prøve en plantebaseret aftensmad, som man er nogenlunde sikker på, børnene også vil spise. Lad dig ikke skræmme af, at ingredienslisten er lidt lang; alle ingredienserne er med til at give retten en god fyldig smag. Når først alle ingredienserne er i gryden passer bolognesen nærmest sig selv. Den bliver kun bedre jo længere tid den simrer. Linsebolognesen er også en af den slags retter, der smager endnu bedre dagen efter. Får du rester, fungerer bolognesen også godt som fyld på en hjemmebagt pizza.

Linsebolognese
Ingredienser
- 1 spsk. oliven olie
- 1 stort løg finthakket
- 200 gr. champignon lethakket
- 3 fed hvidløg finthakket
- 2 stilke selleri finthakket
- 2 store gulerødder finthakket
- 70 gr. tomatkoncentrat
- 2 spsk. balsamico eddike
- 1 spsk. soja sauce
- 1 tsk. timian
- 1 tsk. basilikum
- 1 laurbærblad
- 1 1/2 dl. røde linser skyllet
- 1 ds. flåede hakkede tomat (brug evt. tomat passata.)
- 4 1/2 dl. vand
- 1 grøntsagsbouillonterning
- 1 dl. soja mælk el. fløde. el. alm.
- 1 tsk. salt
- lidt peber
Sådan gør du
- Find alle ingredienserne frem og gør grøntsagerne klar. Det er lettest at 'hakke' dem i en foodprocessor, men du kan også gøre det i hånden. Champignon bliver dog bedst, hvis de hakkes groft i hånden.
- Varm olien op i en stor gryde og sauter champignon ved høj varme indtil alt væden er fordampet. (5-10 minutter).
- Tilsæt løg og hvidløg og lad det svitse med ved middelhøj varme i nogle minutter.
- Tilsæt balsamicoeddike, sojasovs, soltørret tomat, skyllede linser, flåede tomater, bouillonterning, vand og krydderier.Lad retten simre i 40 minutter indtil linserne er møre.
- Tilsæt sojamælk og lad det simre med i 5 minutter. Smag til med peber og eventuelt salt. Der er meget salt i sojasovs, så det er ikke altid nødvendigt.
- Server med fuldkornspasta og dampede grøntsager, f.eks broccoli.
- Linser Bolognese holder sig i 3-4 dage i køleskabet og kan fryses.



Let at lave.
Linsebolognese er let at lave, især hvis du har en foodprocessor. Så kan du nemlig hurtigt finthakke alle grøntsagerne. Det er altså super børnevenligt, når der ikke er store stykker grøntsager i saucen. Så kan de fleste børn faktisk spise både champignon, løg og blegselleri. Disse grøntsager giver en fantastisk smag, uden at man nu lægger mærke til, at de er i retten. Linsebolognesen kan serveres, som den er, bare med pasta. Dampet broccoli, gnavegrønt og råkost er dog altid en succes i daginstitutionen, men en skive groft brød er heller ikke dårligt.


