Vintergryde med champignon og bacon.
Dejlig gryderet til de kolde vinterdage. Den er let at lave og de fleste børn kan lide pølser og baconi fløde/tomatsauce. Retten smager også godt dagen efter, og du kan med fordel lave dobbelt portion, så har du nem mad senere på ugen. Vi fik retten serveret i institutionen i december til vores Tinka juletema. Der hed den Lasse’s pølsegryde, fordi Lasse godt kan lide pølser. Hertil fik vi Tinkaboller (kyrusier), som er bagt af grovbolledej tilsat frossen optøet spinat og en smule grøn frugtfarve.

Vintergryde
Servings: 4 pers.
Ingredienser
- 1 spsk. oliven olie
- 1 stort løg i tern
- 1 fed hvidløg
- 200 gr. champignon groft hakkede
- 100 gr. bacon i tern evt. kalkun
- 1 st. dåse tomatkoncentrat
- 3 tsk. paprika
- 1 tsk. røget paprika
- 1 ds. flåede hakkede tomater
- 4 dl. vand
- 200 gr. wienerpølser evt. kylling eller plantebaseret.
- 2 dl. fløde evt. plantebaseret
- 200 gr. ærter
- lidt hakket persille
- smag til med salt og peber
Sådan gør du
- Varm olivenolie op, og svits champignon i 5 mi. ved høj varme. Svits derefter bacon, løg og hvidløg med i 5 mi. ved middelhøj varme.
- Tilsæt tomatkoncentrat og krydderier og svits nogle minutter ved middelhøj varme.
- Tilsæt flåede tomater og vand og lad retten simre i 15 mi. ved svag varme.
- Tilsæt pølser, fløde og optøede ærter, smag til med salt og peber. Lad det simre yderligere 5 mi. eller til min. 75 gr.
- Tilsæt persille.
- Server med ris, bulgur eller kartoffelmos, og grøntsager.
- Retten holder 3-4 dage i køleskab og kan nedfryses.


